pixel

Frederiksberg Kommune: "Det her er god arkitektur"

I København vil politikerne blande sig så lidt som muligt i det arkitektoniske udtryk. På Frederiksberg har de lavet et helt katalog med eksempler på, hvad de forventer sig. Se dem her.

Frederiksberg Kommunes eksempler på god arkitektur

Hvad er god arkitektur?

Leder man efter svaret her på Magasinet KBH, finder man hurtigt frem til artikler om en lang række prisvindende projekter: Vindere af Årets Arne, Renoverprisen og sågar britiske og amerikanske priser.

Men ovennævnte er alle årlige konkurrencer med jury-kåringer af enkeltstående bygningsværker.

Kan man i en by mere generelt blive enige om og definere, hvad man mener, når man taler om god arkitektur? Og på den måde måske have et værktøj man kan pejle efter, når man fremover laver ny by?

Dét forsøger Frederiksberg Kommune nu at gøre med 40 eksempler på bygnings-, byrums- og landskabsprojekter som et slags mål for, hvad kommunen forventer mere af i fremtiden.

Beslutningen om at lave den meget konkrete inspirationsliste blev truffet i september 2017, og nu, fire år senere, har By- og Miljøudvalget godkendt listen.

Skal politikerne bestemme?

Frederiksberg-tilgangen er noget mere bramfri og direkte end i nabokommunen København, hvor politikerne helst vil undgå at beskæftige sig for meget med det arkitektoniske udtryk på byens bygninger.

Netop Københavns tilbageholdende praksis er tidligere blevet kritiseret af en række fagfolk for at lade for meget nybyggeri glide igennem uden at bidrage positivt til byen.

I den forbindelse udtalte overborgmester Lars Weiss (S) til Magasinet KBH, at politikerne i Teknik- og Miljøudvalget — som han dengang var medlem af — bør blande sig mindst muligt i detaljerne og i stedet give bygherrerne og deres arkitekter brede rammer til at skabe byens æstetiske udtryk.

»Tilgangen hos udvalget er, at vi kan få råd fra stadsarkitekten, men at der ellers sidder nogle professionelle arkitekter på projektet, og så skal det ikke være lægmændene, politikerne, der er overdommere på det. Som hovedregel beskæftiger vi os ikke så meget med det arkitektoniske udtryk på bygningerne, med mindre det ligger i en speciel kontekst,« sagde han dengang.

I Frederiksberg-pendanten til udvalget — By- og Miljøudvalget — har man altså valgt en anden, lidt mere hands-on tilgang.

Københavns Kommune har officielt også en arkitekturpolitk, men hvis kommunens politikere ikke vil beskæftige sig med bygningernes arkitektoniske udtryk, kan man måske spørge, hvor meget effekt den reelt har.

Inden Frederiksbergs endelige inspirationsliste bliver offentliggjort, skal billeder og tekst finpudses, men bedøm selv et par af ​de fremhævede projekter her:

Nye K.B. Hallen

Genoplivningen af Københavnerikonet, der brændte ned i 2011, bliver fremhævet som et af de 40 eksempler.

Da den nye "gamle" hal åbnede i januar 2019, var det i en større og tidssvarende udgave med plads til næsten 5.000 tilskuere og meget bedre akustik.

Men hallen var fortsat udstyret med den genkendelige bue, og kommunen lægger især vægt på arbejdet med kulturarven og en helt særlig arkitektonisk identitet i begrundelsen af placeringen.

Venligbolig Plus

Mellem træerne i udkanten af Solbjerg Parkkirkegård har 41 små, komplette boliger siden 2019 stået stablet i tre kuber, der kombinerer ungdomsboliger med flygtningeboliger.

Hvert af de 33 kvadratmeter store moduler rummer to værelser, et opholdskøkken, badeværelse og altan — og deles af to personer. Til gengæld slipper beboerne med en husleje på mellem 2.800 og 3.180 kroner om måneden.

Udover de enkelte moduler er der adgang til fælles tagterrasse og et fællesrum for at skabe et aktivt bofællesskab på tværs af de små hjem.

Venligbolig Plus hedder den nye og billige boligtype, som af Frederiksberg beskrives som en stærk arkitektonisk fortolkning og en social dimension.

Urban 13

Urban 13's omdannelse af pladsen under Bispeengbuens sekssporede motortrafikvej til kulturrum bliver af Frederiksberg kaldt "et enestående initiativ som med stor kreativitet har set et potentiale i byen og skabt et samlingssted for både iværksættere, borgere og naboer ved hjælp af enkle arkitektoniske virkemidler."

Langelands Plads

Renoveringen af Langelands Plads er også at finde på listen. Pladsen åbnede i foråret 2019 efter først at være blevet gravet ud til kommunal parkeringskælder. Soppebassinet ovenpå fik lov at bestå.

Samtidig er pladsen blevet udstyret med et forsinkelsesbassin under pladsen, hvor regnvand kan opbevares og renses, inden det løber til kloakken.

Vandet finder vej til bassinet gennem pladsens fliser, som er gennemtrængelige og som en ekstra bonus binder op mod 10 procent af de skadelige kvælstofoxider i luften.

Ørsteds Haver

Ansigtsløftet på H.C. Ørsteds Vejs grå og monotone betonbygning — der blev hædret med årets Renoverprisen — er naturligvis også at finde på listen.

Altangangshuset husede tidligere en Statoil benzintank. Nu er Netto i stedet rykket ind i stueetagen, men dét, der har trukket placeringen på inspirationslisten hjem, er transformationen af facaden på de øvrige etager.

Den før helt grå og monotone husfacade har smidt de aflange betonelementer, der tidligere afskærmede den udvendige svalegang.

Nu gemmer svalegangen sig i stedet bag en forskudt inddækning i sort stål, foldeglas og brune trælameller. Den er samtidig gjort bredere, så der er blevet plads til en lang række altan-karnapper, der til sammen danner en lang, fælles for-terrasse på hver etage.

Frederiksberg kalder projektet for et eksempel på "godt samspil mellem kommune, ejerforening og rådgiver".

Studieboliger klos op ad Bispeengbuen

124 almene studieboliger og et supermarked har taget plads med ryggen mod den stærkt trafikerede Bispeengbuen.

Den nye bygning trapper op til otte etager ud mod Bispeengbuen og skærmer opholdsarealerne og boligerne på den anden side mod støjen fra bilerne på den motortrafikvejen.

KU.BE og byhaven

Siden 2016 har KU.BE og dens byhave inviteret folk indenfor til kultur og bevægelse. Listen over ting man kan lave på de 3.800 kvadratmeter indendørs og 7.400 udendørs er lang:

KU.BE's fire etager er delt op i seks zoner med hver sit tema i hver sin farve og byder på alt fra café og lounge over legebakkelandskab og danserum til perfomance-sal, bibliotek og udstillingsrum.

Du kan se hele udkastet til den færdige liste med de 40 projekter her.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling