pixel

Endeligt farvel til H.C. Ørstedværket som kulturcenter?

Mens London laver sine gamle kraftværker om til kulturelle mødepunkter, rykker København (formentlig) nye kedler ind i dem. Skæbnetime for H.C. Ørstedværket venter i næste uge.

hc ørstedværket kulturcenter

Et stort kraftvarmeværk midt i et tæt bebygget byområde? Nej, det lyder ikke som en god idé, og havde man planlagt det i dag, ville H.C. Ørstedværket selvfølgelig ikke ligge, hvor det ligger.

Men nu ligger det der altså — i hvad der før var et industriområde men som nu er solar plexus mellem boligområderne Engholmene i Sydhavnen og den kommende Jernbanebyen. Tusinder af mennesker skal bo her, og som nabo får de altså en enorm industribygning, der afbrænder naturgas og sender forurenende røg ud af de høje skorstene.

Røgen er slem nok til, at den påvirker beboeligheden af de øverste etager i Postbyens kommende højhuse, halvanden kilometer væk.  

Det harmonerer ikke helt med flotte visioner om en grøn storby, og blandt andet derfor har der de senere år været snak i kulisserne om, at det måske var bedre at bruge H.C. Ørstedværket til noget andet.

Transformationen kunne f.eks. ske med forbillede i Tate Modern i London, der var elektricitetsværk, indtil det lukkede ned i 1981 — og derefter lå øde hen frem til år 2000, hvor det åbnede som moderne kunstmuseum. Det er siden blevet en enorm publikumssucces — faktisk er det i dag det mest besøgte museum i London overhovedet.

I april sidste år kunne vi dog fortælle, at det så mere end skidt ud for drømmen om at skabe et nyt, samlende kulturcentrum midt mellem Sydhavn og Jernbanebyen. Ørsted, der driver H.C. Ørstedværket, havde nemlig ingen planer om at udfase det og fortalte ved den lejlighed til Magasinet KBH, at værket stadig spiller en rolle som spidsbelastningsværk for København.

Varmen kan gemmes

Havde de lokale beboere — og andre københavnere — håbet på en ændring af dén kurs, kan de nu efter alt at dømme godt indstille sig på at slå de sidste søm i kulturhusets ligkiste.         

Københavns Kommune har nemlig fra Ørsted modtaget en ansøgning om at etablere nye, store anlæg inde i værket.

Ørsted vil både installere store, nye elkedler på 200 MW og en såkaldt varmeakkumulator på 1000 MWh — altså et "varmebatteri".

Det smarte ved dét system er, at der ofte er overskydende elektricitet fra vedvarende energi på elnettet — ikke mindst i nattetimerne. Elkedlerne kan lave elektriciteten om til varme, og varmen kan lagres i varmebatteriet, der er en stor tank. Når der er brug for det i fjernvarmenettet, kan det varme vand så sendes ud til københavnerne.

Men den slags systemer installeres naturligvis ikke for en kort periode, mens værket gør sig klar til en ny fremtid som kulturhus.

Nej, anlæggene vil tage et par år at installere, og embedsmændene i Teknik- og Miljøforvaltningen regner i årtier, når de nu oplyser til deres politikere, at man forventer, at de over 20 år vil kunne spare 50.000 tons CO2.

Dét svarer til knap 10.000 gennemsnitlige husstandes elforbrug på ét år — eller til hvor meget CO2 ét kulfyret anlæg udleder på godt fire dage — så de nye anlæg i H.C. Ørstedværket vil så langt fra løse landets klimaudfordringer alene.

Men de hjælper selvfølgelig, og embedsmændene mener, at initiativet flugter godt med Københavns Kommunes 'Klimaplan 2025', som dog ikke er helt aktuel længere, efter man i august opgav at nå sit mål om at blive CO2-neutral om tre år.

Politisk veto-mulighed

Normalt vil embedsmændene kunne tage beslutninger om byens varmeforsyninger uden at konsultere sine politikere, men det gælder ikke, når et projekt er så stort, at sagen bliver principiel.

Og det er det er det aktuelle projekt, hvor de nye anlæg ikke blot vil kunne dække 5% af hele hovedstadsområdets varmebehov, men altså også skyde en fremtid med et kulturhus midt i Sydhavnen og Jernbanebyen til mere end hjørne. I stedet vil beboerne kunne se frem til årtier med et kraftvarmeværk i drift som nabo. De nye anlæg vil ikke bidrage til forureningen, men Ørstedværket vil sideløbende fortsætte med at afbrænde naturgas. 

Det er derfor lidt af en skæbnetime, når politikerne den 10. oktober skal behandle sagen på rådhuset. Embedsmændene anbefaler et ja, da de har regnet sig frem til, at de nye anlæg både klimamæssigt og kapacitetsmæssigt giver samfundsøkonomisk mening for København.

Men om det så også er en god idé, at de nye anlæg installeres midt i et tæt boligområde er en anden sag, som politikerne nu skal forholde sig til. Og på selvsamme møde skal de diskutere, hvordan man skal revidere 'Klimaplan 2025' og hvilke mål, man nu skal sætte sig i stedet for den nu opgivne drøm om CO2-neutralitet i 2025.

Ud over de nye elkedler og varmeakkumulator vil Ørsted også installere nye varmepumper, der skal udnytte de ind- og udtag i havnen, som H.C. Ørstedværket tidligere har brugt til at hive havvand ind til at køle sine turbiner.

Med de nye pumper vil man kunne suge havnens vand ind i anlægget, trække 1-2 graders varme ud af det via en varmeveksler, og så pumpe vandet tilbage igen. Der er ingen anden påvirkning af vandet i havnen, end at bølgerne omkring H.C. Ørstedværket måske ikke vil være de allervarmeste at hoppe i på en sommerdag.      

Magasinet KBH følger sagen. Bliver der installeret nye kedler og akkumulatorer i Ørstedværket, kan kulturhungrende københavnere i stedet håbe på, at der kommer mere skub i planerne om at omdanne Svanemølleværket til en ny udgave af Danmarks Tekniske Museum.   

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Valby
Et indendørs mødested for både voksne og børn — dét mangler i mange af Københavns bydele, mener SquareOne Arkitekter.

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling