Undersøgelse: Folkelig modstand mod Lynetteholm er massiv

68% af de adspurgte ønsker således, at Lynetteholmen bliver taget op til revision, og at der bliver kigget grundigt på alternativerne, inden projektet fortsætter. Kun 8% synes, at projektet skal føres videre, uden der kigges på alternativer.

Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har udført for foreningen Byen for Borgerne — Stop Lynetteholmen.

I undersøgelsen har analysebureauet over internettet spurgt 1.006 voksne indbyggere i de 23 kommuner, der i hovedstadsområdet, hvad de mener om Lynetteholmen. Det fremgår dog ikke af undersøgelsen, hvordan de 1.006 mennesker er udvalgt, og derfor er det ikke umiddelbart muligt at vurdere, om undersøgelsens resulatet er repræsentativt.

Undersøgelsen fokuserer på de emner, som har fyldt mest, siden projektet for alvor blev sat i gang i efteråret 2021. Og det er tydeligt, at de adspurgte borgere er utilfredse med det meste, og er enige i undersøgelsens grundlæggede udsagn — som man dog godt kan se som værende lidt ledende.

Således erklærer 66% af de adspurgte sig enige i, at "Danmark skal være mere lydhør over for de betænkeligheder svenskerne, eksperterne og de grønne organisationer har vedrørende Lynetteholmen".

Betænkelighederne går særligt på de negative konsekvenser, som projektet kan have for livet i og omkring Øresund og Østersøen, og som tidligere har resulteret i 1.500 siders spørgsmål fra bekymrede borgere og interesseorganisationer — og en næse til såvel transportminister Trine Bramsen (S) som miljøminister Lea Wermelin (S) for at udelade væsentlige informationer fra den svenske regering, der har været stærkt kritiske over for projektet.

74% vil have kigget på finansiering

Et andet minefelt, som undersøgelsen udforsker, er den demokratiske proces omkring Lynetteholmen. Den har været brændemærket af, at Transportministeriet tidligere valgte at lukke for klageadgangen, da man var bange for, at omverdenens mange spørgsmål kunne forsinke og fordyre projektet.

62% er enige i, at det ikke var en acceptabel omgang med den demokratiske proces, som Transportministeriet havde gang i her.

Og endelig er der økonomien, der efter planen skulle have hvilet i sig selv og givet Danmark en helt ny, gratis ø. Det kunne Magasinet KBH tidligere på året berette ikke længere er tilfældet, og i sommer gjorde overborgmester Sophie Hæstorp Andersen det også officielt klart, at kinderægget var knust. Det kræver således en større kapitalindsprøjtning af skattekroner, hvis Lynetteholmen også skal have den havnetunnel og metroforbindelse, som projektet bygger på.

74% af de adspurgte i undersøgelsen erklærer sig meget enige i, at der skal fremlægges en plan for den samlede finansiering af projektet — inklusiv vej- og metroforbindelse — inden projektet rykker videre.

Vil stoppe udemokratiske byprojeker

Foreningen, der står bag undersøgelsen, så dagens lys i foråret, og "arbejder for demokrati og borgerinddragelse og en bæredygtig udvikling med regionalt og internationalt udsyn", som det hedder på foreningens hjemmeside.

Foreningen er sprunget ud af Facebook-gruppen Stop Lynetteholmen, der siden 2019 har kæmpet mod ideen om at opføre en ny halvø i Øresund. Foreningen er aktivistisk af natur og består af en bestyrelse på ni personer — heriblandt Kim Hjerrild, der indtil valget i 2021 sad i Borgerrepræsentationen for Alternativet.

Selv om foreningen drømmer om, at borgerne får mere at skulle have sagt i forhold til Lynetteholmen, så var de ikke just imponerede, da Københavns Kommune tidligere på måneden inviterede til en stribe borgermøder om halvøens fremtid.

Det kan måske skyldes, at invitation til dialog kommer en kende sent på banen, og at det ikke er de store linjer, der er til debat, hvilket ellers netop er hvad foreningen — og også de adspurgte i YouGov-målingen — efterlyser.

For med Folketingets vedtagelse af anlægsloven om Lynetteholmen i 2021, står det allerede klart, at øen anlægges, bydelen opføres og at en ny metrolinje og formentlig også havnetunnel i fremtiden vil suse forbi derude. Øens konturer og kystlandskab er også fastlagt.

De kommende høringer vil derfor alene handle om, hvad der skal være på øen og ikke, om København overhovedet skal have en ø, eller hvordan den skal grundlæggende skal udformes og finansieres.

Kritik fra tidligere borgmester

Øen blev i sin tid lanceret som et 'kinderæg' i partnerskab mellem blandt andre daværende statsminister Lars Løkke (dengang V — nu M) og daværende overbogmester, Frank Jensen (S).

Anlægget skulle nemlig løse hele tre udfordringer for København: Dels skulle den agere stormflodssikring for byen. Dels skulle den skaffe tag over hovedet til 35.000 københavnere. Og endelig skulle den lægge jord til en omfartsvej fra Nordhavn til Amager — i form af havnetunellen — der skal sende en god del af biltrafikken uden om Indre By.

Et bredt flertal i såvel Folketinget som i Københavns Borgerrepræsentation nikkede i relativ diskretion ja til en principaftale om projektet i 2018, men siden er kritikken kun taget til, og særligt selve processen omkring udviklingen af et af danmarkshistoriens største byudviklingsprojekter har stået for skud.

Senest har tidligere Teknik- og Miljøborgmester i København, Klaus Bondam (R), der nu stiller op til Folketinget, været ude og kritisere processen med sin partfælle, Line Krogh Lay (R).

Selv om en stor del af omverdenens kritik går på processen og beslutningsgrundlaget, er det måske også værd at bemærke, at store, offentlige projekter generelt har en tendens til at møde modstand. Det var eksempelvis også tilfældet med Øresundsbroen, som der var massive protester imod i 90'erne, men som nu er værdsat af mange.

Magasinet KBH følger udviklingen og samler op på de input, der kommer ud af efterårets borgerdialoger.