Hop direkte til svarene

—

"Valgflæsk" lyder anklagerne hvert 4. år.

Når et politisk parti taler om store visioner for byen, skydes de ofte ned som løgn og latin af vælgere, der er blevet kloge af skade.

Og efter valget kan man nemt blive lidt træt af bortforklaringerne, når de store tanker stille og roligt bliver til realpolitik:

"Vi mente det ikke bogstaveligt. Det er bare en vision, vi arbejder hen imod," lyder det nogen gange fra politisk side.

Eller: "Politik er det muliges kunst"; der skal laves kompromiser, og store drømme dør, når der handles af i porten.

Dét gør det sværere at stemme til et valg. For hvad er det egentlig man får, hvis så få af ordene ender med konkrete handlinger?

Op til novembers kommunalvalg har vi sat os for at få klarere svar end normalt.

Konkret og finansieret

Magasinet KBH har stillet samme spørgsmål til partilederen fra 10 partier:

Hvordan vil København rent fysisk være forandret i 2029, hvis netop dit parti får magten? Nævn mindst tre punkter, og maksimalt fem.

Og vi vil ikke høre noget om, at "det bare er visioner" — eller om at realpolitik knuser idéerne senere hen.

Præmis nummer 1 er nemlig, at partiet får 60% af stemmerne til november og har fuld kontrol over byen fra 1. januar 2026. Dermed vil det være uafhængigt af andre partier og kan gennemføre præcis de projekter, partiet vil.

Præmis nummer 2 er, at alle idéerne skal finansieres. Vi kræver realisme og jordnærhed. De københavnske vælgere skal forstå præcis, hvad de får, hvis partiet får absolut flertal — også til at lægge byens budgetter.

Og præmis nummer 3 er, at hvis projektet kræver lovændringer fra Christiansborg, så skal partilederen forklare, hvor realistisk dét er.

Det er måske ikke alle partiledere, der svarer lige klart på det hele, men det er selvfølgelig også en slags svar i sig selv.

I denne 4. runde er det Karoline Lindgaard fra Alternativet, der får lov at svare. Partiet fik 2,9% af stemmerne, og 2 mandater, ved seneste valg i 2021.

Karoline Lindgaard (Å)

Hvordan ser København ud i 2029, hvis Alternativet får absolut flertal i Borgerrepræsentationen ved novembers valg?

1. En by bygget til mennesker — cykler, gående og den kollektive trafik i centrum

Når københavnerne ser tilbage på perioden 2026–2029, vil det stå klart, at vi for alvor valgte mennesker frem for biler.

Vi har gennemført et paradigmeskifte i byens mobilitet: Cyklister og gående er blevet den naturlige førsteprioritet, og kollektiv transport er nu billigere, lettere og mere attraktiv end privatbilisme.

Det betyder, at København i 2029 har fået et udbygget net af supercykelstier, trygge kryds og flere bilfrie bylivsgader, hvor børn leger foran deres hoveddør, og naboer mødes i grønne lommer.

Samtidig er adgangen til kollektiv transport blevet markant bedre.

Vi har indført bus rapid transit (BRT) med egne baner, moderniseret S-togsnettet og sænket billetpriserne, så det økonomisk kan mærkes, at det bedre kan betale sig at tage bussen, metroen eller toget end at eje en bil.

Vi har desuden etableret store park & ride-anlæg i udkanten af byen, så man kan parkere bilen billigt og nemt skifte til offentlig transport.

Resultatet er færre biler i centrum, mindre støj, mindre luftforurening og bedre trivsel for alle københavnere.

2. Flere grønne områder, biodiversitet og kultur i byrummet

København anno 2029 er ikke længere en grå asfaltby, men en grøn storby fyldt med liv.

Vi har åbnet Ladegårdsåen, så byens borgere har fået et nyt, rekreativt område midt i byen.

Vi har plantet tusindvis af nye træer, ikke kun for deres skønhed, men fordi de bidrager til bedre luftkvalitet, køler byen ned under hedebølger og beskytter mod skybrud.

Biodiversitet er blevet en integreret del af al byplanlægning — med blomsterenge, fugleliv og grønne tage, der gør byen både sundere og smukkere.

Derudover har vi sikret, at 1% af anlægsbudgetterne bruges på kunst i det offentlige rum.

Det betyder, at de nye byrum ikke bare er funktionelle og klimavenlige, men også inspirerende og kulturelt levende. Kombinationen af kunst og natur skaber byrum, hvor københavnerne både kan ånde og drømme.

3. En reel og ambitiøs klimaplan der gør København klimaneutral i 2035

Alt for længe har København slået sig op på at være en “klimaby”, uden at tallene kunne bære det. Den klimaplan, som et flertal på rådhuset vedtog i 2025, var en skrivebordsøvelse, der slet ikke indfriede målet om klimaneutralitet i 2035

Den udelod helt centrale udledninger — bl.a. fra Lynetteholmen og afbrændingen af biomasse og malede et alt for grønt billede af virkeligheden.

Med vores absolutte flertal har vi valgt en anden vej. Vi har vedtaget en klimaplan, der rent faktisk regner alt med: Udledninger fra anlægsarbejder, fra biomasse, fra trafikken og fra byggeriet.

På den baggrund har vi sat gang i en række tiltag, der gør København reelt klimaneutral i 2035:

Biomassen er udfaset og erstattet af geotermi, vind og sol.

Alt nyt byggeri lever op til strenge CO₂-krav og bygger på bæredygtige materialer.

Transporten er omlagt, så biler næsten udelukkende kører på el, mens cykel og kollektiv trafik er blevet byens rygrad.

Klimasikring er integreret i byens infrastruktur — træer, grønne områder og regnvandsløsninger giver byen en trippelgevinst i form af trivsel, biodiversitet og klimatilpasning.

Det betyder, at vi ikke længere pynter os med et grønt image, men reelt går forrest i kampen mod klimakrisen.

København er blevet et forbillede for, hvordan en storby kan tage sit ansvar alvorligt.

4. Billige, bæredygtige boliger i stedet for Lynetteholmen

København har i årtier været fanget i en boligpolitik, hvor dyre projekter og profit har vejet tungere end københavnernes behov for betalbare hjem.

Med vores absolutte flertal har vi brudt det mønster.

Lynetteholmen er droppet, og i stedet har vi fulgt Fingerplanens logik: Nye boliger bygges tæt på stationer og i områder, der allerede er bebygget, så vi både skaber liv i eksisterende bydele og undgår at ødelægge natur og havområder.

I 2029 ser vi resultaterne: Hver anden ny bolig i København er almen og til at betale — særligt målrettet unge og familier med almindelige indkomster.

Den anden halvdel er andelsboliger, kollektiver, byggefællesskaber og andre boligformer, der bygger på fællesskab i stedet for spekulation.

Store kontorørkener er omdannet til boliger, og flere parkeringshuse er konverteret til ungdomsboliger.

Samtidig stiller vi krav til, at alt nyt byggeri sker med bæredygtige materialer og lavt CO₂-aftryk, så vi ikke skyder klimaregningen videre til de næste generationer.

Resultatet er, at unge, studerende, ældre og familier igen har råd til at bo i byen og at kvartererne er blevet grønnere og mere mangfoldige.

Boligudvikling er ikke længere styret af byggematadorernes profit, men af københavnernes behov.

5. Klimasikring og vedvarende energi

København mærker allerede klimaforandringerne: kraftigere regnskyl, hyppigere skybrud og flere hedebølger.

Derfor har vi gjort klimasikring til en central del af byudviklingen.

Overalt i byen er der plantet træer, etableret regnbede, grønne tage og parker, som både kan opsuge vand ved skybrud og give skygge på varme sommerdage.

Disse grønne løsninger gør byen mere robust, samtidig med at de skaber smukkere byrum, mere biodiversitet og bedre trivsel for københavnerne.

På energifronten har vi taget et kvantespring. Fjernvarmen er i fuld gang med at skifte fra biomasse til geotermi, sol og vind og varmepumper. Geotermiske anlæg leverer allerede i 2029 en stabil, klimavenlig varme til tusindvis af københavnske hjem.

Byens bygninger er blevet energirenoveret i stor stil, hvilket både reducerer CO₂-udledningerne og sænker borgernes varmeregninger.

Resultatet er en by, der både er grønnere, sundere og mere modstandsdygtig. En by, hvor klimaløsningerne ikke er ekstra lag pynt, men indlejret i selve hverdagen.

Finansering

Tiltagene er finansieret gennem en kombination af roadpricing i hele hovedstadsregionen og en tredobling af beboerlicenserne (for parkering, red.) samt stop af Lynetteholmen, der har frigivet millioner til kommunens budget.

Derudover ønsker Alternativet at afskaffe kommunernes anlægsloft (det statsligt fastsatte max-beløb, der må bruges på anlægsarbejde, red.) og serviceloft for klimatiltag samt kunst og kultur. Dette er helt essentielt for at kunne indfri klima ambitionerne og sikre, at vi ikke ender i et klima-kollaps.

Samtidig er det med til at gøre kunst i det offentlige rum og kulturtilbud billigere.

Da dette er noget, der forudsætter ændringer fra Folketinget, vurderer vi at det er realistisk, da det er absolut nødvendigt at lave disse klimatilpasninger, og det kan ikke ske inden for de rammer, kommunerne har i dag.

—

I denne serie på 11 artikler svarer 10 partiledere på, hvad der vil sker med byen, hvis de får absolut flertal i Borgerrepræsentationen. Den 11. artikel samler sammen på alle svarene — og giver en realisme-score til dem alle.