pixel

Mere plads til cykler og fodgængere giver valgsejre

Socialdemokratiet fik et forfærdeligt kommunalvalg i november og er ikke længere rådhusets største parti. Kan et kig på cyklismens udvikling i Europa give en del af svaret på hvorfor?

anne hidalgo bike

Hvis Socialdemokratiet på Københavns Rådhus stadig sidder og klør sig selv lidt i hovedbunden og undrer sig over, hvorfor de ikke længere er det største parti i Borgerrepræsentationen, er der måske opklarende spor at finde rundt omkring i Europa.

'Bikelash' er et ord, der i den anglofone verden bliver brugt om et velkendt fænomen i mange storbyer i disse år: At inddragelse af vejareal til fordel for cykler og fodgængere uundgåeligt fører et ramaskrig fra byens bilister med sig.

Ordet er naturligvis et spil på backlash — en folkelig modreaktion mod en ændring i samfundet.

Men det viser sig, at modreaktionen måske ikke er helt så folkelig, som de ellers ofte højlydte protetester fra bilisterne kunne give indtryk af.

Og det er måske dén virkelighed, som det relativt bilisme-venlige Socialdemokratiet blev ramt af, da Enhedslisten i januar overtog det største gruppeværelse på rådhuset som et tydeligt tegn på, at de nu har flest medlemmer på tinge.

Europa på cyklen

I det meste af Europa har et tydeligt politisk skifte mod mere cyklisme og mere plads til gående i de store byer kastet voldsomme protester af sig fra beboere og interesseorganisationer.

Det gælder ikke mindst i Paris, hvor den socialistiske borgmester Anne Hidalgo vedholdent kæmper for et nyt netværk af cykelstier, grønne byrum, og en dramatisk reduktion af antallet af P-pladser på gaden. Og Hidalgo har godt held med at få gennemført sin mission trods både modstand og sagsanlæg fra bil-tilhængere — og fra politiet.

En transformation er også i gang i Barcelona, hvor man med de såkaldte 'Superæbler' lukker for bil-gennemkørsel i store, afgrænsede områder, og hvor en tredjedel af gaderne i det omfattende 1800-tals område 'Eixample' over de næste ti år vil blive prioriteret cyklister og fodgængere på bekostning af bilerne. Her er det den ligeledes venstre-orienterede borgmester Ada Colau der svinger taktstokken.

I Milano har borgmester Giuseppe Sala fra De Grønne gået i front for at inddrage 22.000 m2 bilbaner til brug for nye pladser, cykelstier og fortove — til lyden af en kaskade af italienske eder, forbandelser og kastede håndtegn fra gadens bilister.

Også i nord

Tættere på hjemlige breddegrader har Oslo fjernet det meste af al gadeparkering i det centrale af byen — under solide protester, ikke mindst fra de erhvervsdrivende, der frygtede butiksdød, præcis som det var tilfældet i København i 60'erne, da bilerne blev strøget fra Strøget. Også de politiske partier til højre for midten har kæmpet imod i Oslo.

Og i London har Labour's Sadiq Khan stået i spidsen for anlæggelsen af 260 km nye cykelbaner og -stier, siden han overtog borgmesterkæden i 2016. Det svarer til 68% af Københavns samlede net af cykelstier — anlagt på blot fem år.

De generelt bilglade briter har ikke alle været glade for dén udvikling. Læser man kommentar-spor på britiske aviser, bliver Khan og hans 'kumpaner' jævnligt beskyldt for at være nogle forbandede woke hippier, der er i gang med en 'farlig strategi mod bilisterne' — og cyklisme i øvrigt for at være del af en latterlig 'greeno' revolution.

»Cycling has its place — but it's a relatively small placesom avisen Daily Express skrev det og kaldte cyklister for 'selviske opportunister'.

Og det er ikke kun i Europa, at borgmestre laver mere plads til cykler og fodgængere på et baggrundstæppe af højlydt utilfredse bilbrugere. Den samme udvikling er i gang i blandt andet Sydney i Australien og i Tel Aviv i Israel.

Plads til cykler og gående = valgsejr

Men alle disse tilsyneladende upopulære borgmestre har én ting til fælles: De bliver alle genvalgt med solide flertal trods deres tilsyneladende upopulære redesign af byernes gadebillede. Senest Hidalgo i Paris, Khan i London og Sala i Milano, som vandt med et forspring på ikke mindre end 25 procentpoint ned til nummer to.

Et flertal, der er mere tavst end bilisterne, er tilsyneladende godt tilfredse med ændringerne — og flere steder er protesterne så småt blevet mindre højlydte, når beboerne oplever en by med mindre larm, mindre forurening, mere blød trafik og mere plads at brede sig på.

Samtidig viser opfølgende undersøgelser, at forandringerne bringer andre forbedringer med sig — f.eks. i London hvor områder redesignet til cykler og fodgængere har oplevet op til 30% fremgang i detailhandelen, mere produktivitet på arbejdspladserne, mere socialt liv i gadebilledet og noget så basalt som gladere beboere.

Om årsagen til A's tilbagegang — og Ø's fremgang — i København er den samme, er det svært at sige noget præcist om.

Men Socialdemokratiet har igennem de sidste mange år overvejende været på bilismens side i København — hvilket ikke mindst er årsagen til, at antallet af biler i København er vokset støt igennem mange år. Væksten sker i højere takt end væksten i antallet af indbyggere, så antallet af biler pr. 1.000 voksne er også i løbende vækst — i dag 253 mod 230 i 2013.

Samtidig har Enhedslisten de senere år spillet hovedrollen i den såkaldte grønne blok, der overvejende har stemt for mere cyklisme, færre P-pladser, fredeliggørelse af gader og mere grønt til byen.

I sit program op til kommunalvalget i 2021 erklærede Socialdemokratiet en klar hensigt om at nedlægge en tredjedel af byens gadeparkeringspladser — allerede med udgangen af 2025.

"Vi vil udvide cykelstier, supercykelstier og fortove og [...] nedlægge 1/3 af gadeparkeringspladserne frem til 2025," lyder det meget klart i programmet.

Men mere kyniske vælgere, der mener at have set mindre handling end de har hørt grønne løfter fra liste A gennem årene, blev måske ikke chokerede over at høre Berlingskes interview med Sophie Hæstorp Andersen lige op til valget.

Her sagde den nu siddende overborgmester, at den klare vi vil-udmelding om at fjerne de i alt 42.000 gade-parkeringspladser inden for fire år reelt bare er "en vision vi har," som Hæstorp udtrykte det.

Var skepsis over for liste A's reelle politik på trafikområdet en del af årsagen til partiets nederlag?

Det er svært at konkludere endeligt, men da krydsene blev sat i november, faldt Socialdemokratiets stemmeandel voldsomt — fra 27,6% til 17,2%.

Samtidig voksede Enhedslistens fra 18,4% til 24,6%.

Borgerrepræsentationens nok mest bilisme-venlige parti, De Konservative, gik dog også markant frem — fra 5,6% til 13.1%. Så fronterne er ikke helt forsvundet fra København.

Med gode valg for både SF og de Radikale har 'Grøn Blok' bestående af Ø, B, F og Å dog samlet et flertal og sidder nu på 29 af Borgerrepræsentationens i alt 55 stole. 

Artiklen er blandt andet bygget på de linkede kilder og på en artikel i britiske The Guardian.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

læservision
København
Nyuddannet arkitekt vil skabe et "pensionat for træerne" på Langelinie og langs resten af havnen. Genbrug af ældre træer er nemlig billigere og kan bevare byens større træer.

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling