Nye haller og mere gadesport skal løfte idræt i København

Og dermed er København faktisk allersidst på listen over, hvor god adgang der er til at dyrke idræt i landets 98 kommuner.

Ganske vist har man i hovedstaden en smule kortere rejsetid til en facilitet, end de har i Lemvig Kommune, som med blot 293 indbyggere per facilitet ligger i den anden ende af spektret.

Men efter årtiers efterslæb på idrætsfronten burde der snart komme lidt mere rullegræs, asfalt og trægulv at drible rundt på.

For to år siden fik København og Frederiksberg nemlig fingrene i 'Idrætsmilliarden' fra regeringens udspil 'Tættere på — grønne byer og hovedstad i udvikling'.

En ganske fin pose penge, som øgede anlægsmålene for sport og idræt med godt én milliard kroner frem til 2030.

Hvad en stor del af de midler går til, kan man læse i Københavns Kommunes seneste handleplan over investeringer i kultur- og fritid i de kommende år.

Plads til det etablerede og spontane

De mange penge skal især gå til at etablere flere lokale og bynære faciliteter, så færre københavnere skal rejse langt for at dyrke motion.

Det handler altså om bredden — og ikke om nye nationalstadions.

De kommende år vil både Valby Idrætspark, Amager Strandpark, Sundby Idrætspark og Kløvermarken få flere sportsfaciliter skænket — mens den lille og forholdsvis nye Mimersparken på Nørrebro allerede næste år beriges med en ny kunstgræsbane.

De eksisterende idrætsparker får fortsat fokus på faciliteter til idræt til folket — men også special- og nichefaciliteterne, der måske ikke findes andre steder i byen, vil blive prioriteret.

Et spirende frø til den strategi så vi allerede for et par år siden, da byen fik et dedikeret hus til kampsport.

Samtidig har tiderne ændret sig, så man ikke længere nødvendigvis skal have et årskort til karateklubben eller et armbånd til svømmehallen, for at være med.

I stedet skal flere urbane udefaciliteter tilbyde ganske gratis adgang til alt fra basket og træning til bordtennis — faciliteter der skal kunne benyttes på mange forskellige tidspunkter af døgnet.

Beboerne skal altså ikke kun i højere grad kunne komme ind til idrætten. Idrætten skal også komme ud til dem.

Flere skoler og mere svømning

Handleplanen fokuserer på, at idrætskapaciteten ved skolerne bliver udvidet i takt med det stigende elevtal. Det er stadig nye børn — og ikke tilflytning — der primært driver Københavns befolkningsvækst.

Nye projekter inkluderer en idrætshal i den nyindviede skole i Kødbyen — og både idrætshal og svømmehal i den næsten færdige skole i Ørestad Syd. 

De nye skolefaciliteter skal både tjene skolerne og stå til rådighed for byens øvrige bebore. København ruller på denne måde flere af sine nye idrætsmuligheder ud i en hybridmodel, hvor faciliteterne ofte er forbeholdt børn og unge i dagtimerne, men åbne for alle når undervisningen er slut.

For de vandglade er der mere godt nyt. En gennemrenoveret Vesterbro Svømmehal genåbner med noget forsinkelse i august 2026 — omtrent samtidig med det længe ventede vandkulturhus på Papirøen ventes at åbne dørene. 

I 2028 kommer endnu en svømmehal formentlig til byen på Beauvais-grunden på Østerbro — før amagerkanerne i 2030 også får mere plads til rygcrawl og butterfly i Sundby Idrætsparks nye bassinner.

Og så er der et nyt havnebad på vej ved Fisketorvet.

Sport om hjørnet?

Det nye Sydhavnen har længe beklaget sig over både manglende kulturfaciliteter og manglende transportmuligheder. Sidste år kom man med M4's gren til Sydhavnen endelig med på metrokortet. Og på Teglholmen er en helt ny idrætshal på vej — bygget i forbindelse med en ny daginstitution. Den skal være klar i 2027.   

Fælles for alle de nye, fysiske tilbud er en høj grad af involvering af de lokale foreninger. For selvom foreningsidrætten på visse punkter altså møder konkurrence fra de selvorganiserede aktiviteter, har den stadig høj prioritet for fællesskab og socialt samvær i byen.

Med planen er det Københavns Kommunes mål, at "Københavnerne skal opleve at der er aktivitetsmuligheder lige om hjørnet" til gavn for både sundhed og fællesskab.

Om de mange projekter er nok til at imødekomme det store behov, bliver vi langsomt klogere på de kommende år.

Man kan se hele investeringsplanen her.