pixel

KV2025: Hvad sker der hvis Social­demokratiet får absolut flertal?

I serie på 11 artikler kræver vi ærlige svar fra hvert parti på, hvordan byen vil ændre sig frem mod 2029, hvis de får fuld kontrol over rådhuset.

valgkort sf kommunalvalg københavn 2025 pernille rosenkrantz-theil

Dette er #9 af 11 artikler der — på en lidt anden måde — præsenterer de politiske visioner for fysiske forandringer i byen op til kommunalvalget i november.

Hop direkte til svarene

"Valgflæsk" lyder anklagerne hvert 4. år.

Når et politisk parti taler om store visioner for byen, skydes de ofte ned som løgn og latin af vælgere, der er blevet kloge af skade.

Og efter valget kan man nemt blive lidt træt af bortforklaringerne, når de store tanker stille og roligt bliver til realpolitik:

"Vi mente det ikke bogstaveligt. Det er bare en vision, vi arbejder hen imod," lyder det nogen gange fra politisk side.

Eller: "Politik er det muliges kunst"; der skal laves kompromiser, og store drømme dør, når der handles af i porten.

Dét gør det sværere at stemme til et valg. For hvad er det egentlig man får, hvis så få af ordene ender med konkrete handlinger?

Op til novembers kommunalvalg har vi sat os for at få klarere svar end normalt.

Konkret og finansieret

Magasinet KBH har stillet samme spørgsmål til partilederen fra 10 partier:

Hvordan vil København rent fysisk være forandret i 2029, hvis netop dit parti får magten? Nævn mindst tre punkter, og maksimalt fem.

Og vi vil ikke høre noget om, at "det bare er visioner" — eller om at realpolitik knuser idéerne senere hen.

Præmis nummer 1 er nemlig, at partiet får 60% af stemmerne til november og har fuld kontrol over byen fra 1. januar 2026. Dermed vil det være uafhængigt af andre partier og kan gennemføre præcis de projekter, partiet vil.

Præmis nummer 2 er, at alle idéerne skal finansieres. Vi kræver realisme og jordnærhed. De københavnske vælgere skal forstå præcis, hvad de får, hvis partiet får absolut flertal — også til at lægge byens budgetter.

Og præmis nummer 3 er, at hvis projektet kræver lovændringer fra Christiansborg, så skal partilederen forklare, hvor realistisk dét er.

Det er måske ikke alle partiledere, der svarer lige klart på det hele, men det er selvfølgelig også en slags svar i sig selv.

I denne 9. runde er det Pernille Rosenkrantz-Theil Socialdemokratiet, der får lov at svare. Partiet fik 17,2% af stemmerne, og 10 mandater, ved seneste valg i 2021.

 


Pernille Rosenkrantz-Theil (A)

Hvordan ser København ud i 2029, hvis Socialdemokratiet får absolut flertal i Borgerrepræsentationen ved novembers valg?

OBS: Pernille Rosenkrantz-Theils svar herunder lever ikke op til de præmisser, der indgik i spørgsmålet — altså en konkret beskrivelse af byen om fire år, hvis S får absolut flertal, inklusive en redegørelse for realisme og finansiering.

Magasinet KBH gjorde Socialdemokratiets kampagne opmærksom på dette. Men fra Socialdemokratiet lyder det, at Rosenkrantz-Theils bidrag til serien er i "nærværende form":

1. Større hensyn til natur og beboere i byggesager

Vi har set alt for mange sager, hvor der er blevet bygget på bekostning af vores grønne områder og de lokale.

Ofte ikke fordi, naboerne er modstandere af, at der skal bygges. Men fordi byggeplanerne ikke passer ind i kvarteret.

Vi vil bygge flere boliger, men tiden, hvor byggerier trækkes ned over hovedet på de lokale, og hvor man bygger uden hensyn til naturen i området, skal være slut.

Vi vil en byudvikling, som københavnerne bakker op om. Og hvor vi tager langt mere hensyn til både naturen og naboerne, når der bygges. 

2. Mindre stål, glas og beton

Igennem de seneste årtier, er vores by blevet pladret til i stål, glas og beton.

Jeg mener, at København skal ligne København. Også når vi bygger nyt.

Derfor vil Socialdemokratiet stille nye og høje krav til det nye, der bygges i vores by.

Vi vil ikke have flere gråbrune højhuse. Derimod foreslår vi, at der fremover skal bygges karrébyggeri til 5. sals højde, som vi kender det fra det gamle København. Med skrå tage, altaner og sprodsede vinduer.

Det vil både skaffe flere boliger og samtidigt bevare den særlige sjæl, som vi elsker København for. 

3. Der skal være parkeringspladser nok

Bilen er helt afgørende for rigtigt mange mennesker i vores by.

For at hverdagen kan hænge sammen. For børnefamilier, der skal hente, bringe, købe ind og have legeaftaler og fritidsaktiviteter. For mennesker, der bor i vores by, men har langt til arbejde. Og for mange andre.

Nogle partier har gjort det til deres største politiske mål at nedlægge tusindvis af parkeringspladser og gøre det sværest muligt at have bil i byen. Det mener vi, er den helt forkerte vej at gå. Ikke mindst taget den grønne omstilling i betragtning, hvor bilerne bliver grønnere i de kommende år.

Socialdemokratiet vil sikre, at der er parkeringspladser nok i København. Til os der bor, arbejder og driver erhverv her. Så vi vil gør det nemmere at få hverdagen til at hænge sammen.

Også hvis det kræver en bil.

I denne serie på 11 artikler svarer 10 partiledere på, hvad der vil sker med byen, hvis de får absolut flertal i Borgerrepræsentationen. Den 11. artikel samler sammen på alle svarene.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

Jakob Karlsen

Er jeg den eneste der ikke forstår S -polotik.

1. Jeg synes ikke de forklarer hvordan de helt konkret vil lykkedes med at kommunikere bedre med de lokale, de beskriver ikke hvilke tiltag der skal til.

2. Hvordan sikrer man flere boliger når man sætter større krav til boligudviklere. Hvis vi sætter højere krav til det kosmetiske får man da ikke flere boliger der er til at betale?

3. Er der nogen der har fået svar på hvor mange P-pladser de vil have, og hvad "nok" er. Det virker igen meget ukonkret og som noget politisk "fluff".

Tager jeg fejl eller er andre enige?

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling