Brønshøj vil have metro — nu!

Men hvor Københavns Kommune har efterspurgt idéer og kommentarer til de foreslåede stationsplaceringer, til de byggepladser, som byen skal døje med under anlægsfasen og til miljøforhold, som man skal være ekstra opmærksom på undervejs — ja, så er det noget helt andet, der fylder i de høringssvar, der er tikket ind.

I skrivende stund går mere end 120 af de 165 indkomne kommentarer på, at byens kommende metro bør køre til Brønshøj-Husum.

»Jeg synes klart, at man skal prioritere en metro til en allerede eksisterende bydel, nemlig Brønshøj Husum, som bliver glemt i byplanlægningen i forhold til metro i stedet for at fokusere på fremtidige byområder først (Lynetteholmen, red.),« lyder det eksempelvis fra Brønshøj-borger, Majbritt Framke.

Og Ulla Bille Christensen — ligeledes fra 2700 Brønshøj — supplerer: »Ja tak til metro til Brønshøj. Med buslinjer der hører til blandt Nordeuropas mest trafikerede, virker det besynderligt, at vi gang på gang bliver overset i udbygningen af metroen.«

Mens høringen åbnede den 5. september, så begyndte Brønshøj-stemmerne først for alvor at gøre sig gældende fra den 3. oktober.

Her rullede de til gengæld også ind i en lind strøm, og det kan meget vel hænge sammen med, at Facebook-gruppen 'Metro til Brønshøj - Tingbjerg - Gladsaxe Trafikplads' netop den den dag skrev en opfordring til gruppens 1.600 følgere om at gøre deres stemme gældende.

»Vores TOP prioritet er en strækning fra Rigshospitalet og til Brønshøj/Husum via København NV. Så er man interesseret i at få metro til NV og Brønshøj/Husum, så er det nu, vi har brug for jeres støtte.«

M5 fortsætter — måske — til Rigshospitalet

Aktuelt er der dog ikke meget, der tyder på, at beboerne i Brønshøj, Husum og de tilstødende områder kommer til at få meget nytte af M5 i fremtiden.

På tegnebrættet ligger lige nu to skitser — nemlig ruterne M5 Lilla og M5 Orange — der ikke kører i nærheden af Københavns nordvestlige hjørne.

Den lilla variant bevæger sig den længste strækning gennem byen, og vil bestå af ni stationer, der fordeles fra Københavns Hovedbanegård via Bryggebroen og DR-byen, over Amagerbrogade og Lergravsparken videre til Kløverparken og Refshaleøen — og til sidst forlænget ud til den kommende Lynetteholm.

Den orange version af M5 er også en selvstændig metrolinje med en ny forbindelse under havnens vand — dog med en kortere rute og markant færre stop.

Linjen vil bestå af blot fire stationer — fra Østerport ned under inderhavnen og videre til Refshaleøen og Lynetteholm.

Selv om begge M5-varianter principielt er i luften, så har politikerne på rådhuset udpeget en favorit.

For efter høringen gik i luften i starten af september, har det politiske flertal bag Københavns Budget 2023 givet håndslag på, at de vil arbejde for at forlænge den lilla version af M5. Drømmen er, at turen ikke stopper på Københavns Hovedbanegård, men fortsætter hele vejen til Rigshospitalets helt egen metrostation med indlagte stop ved Forum på Frederiksberg og et nyt metrostop ved Stengade undervejs.

Herfra vil det måske senere blive muligt at køre videre mod Østerport Station, hvilket vil gøre M5 til en decideret ringlinje.

Brønshøj-drøm er ikke fantasi

Brønshøj-borgernes drøm om et metrostop i bydelen er dog langt fra ren fatamorgana.

Da politikerne tilbage i 2017 drømte højt om en metrolinje, der skulle efterfølge Sydhavnslinjen (forlængelsen af M4, der i dag kører fra Nordhavn til Hovedbanegården), så var der tale om en ny rute, der gik fra Refshaleøen til netop Brønshøj med stop ved blandt andet Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet undervejs. Dén vision blev dog formet før, at 'kinderægget' Lynetteholm blev udtænkt og møffede sig ind på metrolinjen.

Allerede dengang i 2017 var man dog opmærksom på, at den 16 kilometer lange rute kunne blive en bekostelig affære. Derfor inkluderede man også to billigere alternativer i de kommende års overvejelser og undersøgelser: Nemlig en letbane eller en BRT (hurtigbus i eget vejspor) på stykket fra Københavns Hovedbanegård til Brønshøj.

Efter en rum tids undersøgelser voksede den politiske opbakning til at indsætte en letbane på strækningen fra Nørrebro Station til Gladsaxe Trafikplads for at aflaste den travle Frederikssundsvej, hvor 5C-bussen pt. er ene om at løfte den kollektive transport-mission. Det var ikke overraskende en stærkt reduceret regning på blot en tredjedel af, hvad en tilsvarende metrostrækning ville koste, der gjorde letbane-alternativet populært.

Nu kunne man tro, at letbanen blev løsningen, men i sommeren 2021 tog sagen atter en ny drejning. Her meldte de københavnske poltikere sig på banen med en såkaldt principbeslutning om, at den kollektive trafik skulle udbygges med metrolinjer til alle kommunens bydele, så man kunne komme hvor som helst hen i København på under en halv time med offentlig transport.

Det ville gøre planen om en letbane overflødig, men som Magasinet KBH allerede dengang kunne berette, så lå en metrolinje til Brønshøj stadig ret langt nede på listen af prioriterede metroprojekter trods den fine hensigtserklæring. Og linjen ville også kræve medfinansiering fra Christiansborg, som ikke nødvendigvis var med på idéen.

Og der skulle kun gå et par måneder, før politikerne kørte deres hensigtserklæring ud på et sidespor. Med Budget 2022 satte det politiske flertal på Københavns Rådhus penge af til at undersøge, hvordan det ville fungere, hvis man satte en BRT— Bus Rapid Transit — ind på ruten fra Nørrebro Station til Gladsaxe Trafikplads i stedet.

Regeringen klar med en letbane-"gave"

Noget nær sideløbende havde politikerne på Christiansborg med deres 'Infrastruturplan 2035' sat penge af til at undersøge — og delvist også gennemføre — letbane-muligheden.

Det er dog en "gave", som mange politikere i Københavns Kommune er noget lorne ved at modtage, da et flertal på rådhuset langt hellere havde set finansiering til mere — og snarlig — metro i infrastrukturplanen.

I aftaleteksten om den kommende analyse af både en BRT-forbindelse og en letbane har de lokale politikere således gjort det klart, at selvom letbanen nu er inde i billedet igen, er det ikke ensbetydende med, at den nødvendigvis er populær på Københavns Rådhus.

Håbet hos de lokale politikere er, at de ved at holde fast i en BRT-løsning også kan holde liv i den langsigtede drøm om en metro. En BRT-løsning er nemlig billigere, og har man i fremtiden valgt dén mulighed — i stedet for den dyrere letbane — vil der formentlig være større sandsynlighed for, at man kan lave en aftale med staten om at opgradere til en metro på strækningen.

Den endelige udformning af første etape af linje M5 bliver efter planen fastlagt i 2025, og ruten forventes at være klar til brug 10 år senere i 2035. Efter alt at dømme vil metroen til den tid atter engang køre uden om byens trafikale stedbarn, Brønshøj-Husum.