Hvor realistiske er de 10 partilederes løfter, så?

Er det bare humbug og valgflæsk, når partierne lover guld og grøn by op til valget? — Vi går partiledernes løfter i sømmene og uddeler karakterer.

55 politikere skal placeres inde bag murene på Københavns Rådhus den 18. november. Er de pålidelige og realistiske, når de beskriver, hvordan de kan transformere byen frem mod 2029?

Fotograf:

Jorge Lascar

Er byens politikere redelige og realistiske, når de fremlægger deres planer for de kommende fire år op til et valg?

I en serie på 10 artikler har Magasinet KBH spurgt partilederne, hvordan København vil være forandret i 2029, hvis deres parti får absolut flertal — og hvis de derfor kan gennemføre lige hvad de ønsker.

En vigtig del af øvelsen var, at partilederen også skulle redegøre for finansieringen og forklare, hvordan de ville få Christiansborg med på vognen, hvis gennemførslen krævede lovændringer.

I spørgsmålet stod, at svarene skulle være konkrete, realistiske og jordnære.

Og hvordan gik det så?

Kan partilederne omsætte deres løfter og luftige visioner til rå realisme, hvis de eksplicit bliver bedt om det?

Vi tager dem fra en ende af og giver hvert parti en 'realisme-karakter' på 12-skalaen — alene baseret på hvor klart og konkret målsætningen, finansieringen og det lovmæssige er præsenteret, og altså ikke på politikkens indhold.

Moderaterne (M)

Moderaternes Ellen Emilie Mindegaard-Müllertz lovede blandt andet, at vi i 2029 ville "være godt på vej" mod 30% trækronedække i København.

I dag er tallet omkring 17,5% — og det er medregnet alle træer i gårde, parker og over det hele.

Kommunen har i flere år kæmpet med blot at komme tættere på 20%, som er det officielle mål for udgangen af i år. Så der vil altså skulle en helt enorm mængde træer til for at nå i nærheden af 30%.

Liste M i København vil også muliggøre, at der kan laves mange flere midlertidige studieboliger i byen, men den foreslåede løsning kræver en lovændring — og M forklarer ikke, hvordan den skal tvinges igennem på Christiansborg.

Sidste punkt hænger sammen med det første: Moderaterne vil lave en træ-norm i stedet for en P-norm, når vi bygger nyt.

Med andre ord: Bygherrer skal ikke som i dag tvinges til at etablere et bestemt antal P-pladser pr. nybygget kvadratmeter — de skal i stedet tvinges til at plante et vist antal træer.

Den model kan være et svar på finansieringen af træerne, og det er en ændring, man vil kunne gennemføre kommunalt. Men det vil kræve titusinder af nye træer at komme i nærheden af 30% i 2029.

Samlet realisme-karakter:

00

Den utilstrækkelige præstation (der er dog et løst rids til finansieringen af flere træer, så M undgår et -03)

Dansk Folkeparti (O)

Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti vil genindføre gratis parkering om søndagen og fjerne P-afgifter i beboelsesområder.

Han kommer dog ikke ind på finansieringen, og det vil årligt føre til et indtægtstab på mere end 100 mio. kroner af gøre beboerlicenserne gratis — og betydeligt mere hvis også almindelig betalingsparkering skal gøres gratis.

Liste O "vil udvide nettet" af metroer til Brønshøj, Husum, Valby og Bispebjerg, men kommer ikke ind på finansieringen — eller hvor langt man kan være nået i 2029.

Palæstina Plads, klimabænke og andre tegn på venstrefløjens værdipolitik skal væk, siger Bjørn. Det kan man gøre nemt og billigt alene fra rådhuset.

Der vil dog i 2029 også være opsat porte ved alle metrostationer, så man slet ikke kan komme ind på stationerne uden billet, siger Dansk Folkeparti.

Og det vil være en yderst bekostelig affære, som partiet ikke finansierer i sit udspil. Københavns Kommune ejer desuden kun 50% af Metroselskabet og kan derfor ikke tage sådan en belsutning alene.

Samlet realisme-karakter:

-03

Den ringe præstation (DF skriver ikke et ord om finansiering)

Liberal Alliance (I)

LA vil opgive krav om boligstørrelser og tillade mere byggeri i højden, så der hurtigere kan bygges flere boliger. Det er ændring, som kommunen selv kan lave og som ikke påvirker kommunen økonomisk.

Man forklarer dog ikke, hvordan man vil få en lovændring igennem, der skal tillade, at lejeboliger og andelsboliger omdannes til ejerboliger.

LAs partileder i København, Alexander Ryle, vil også fjerne regler og gebyrer for bylivet, så det bliver nemmere at åbne en café, lave udeservering og køre i partybusser.

Han kommer ikke ind på hvilker regler, der skal ændres, men at tillade mere udeservering ligger inden for kommunens område og vil ikke umiddelbart koste noget.

Liste I har i 2029 også opgivet affaldssortering i hjemmet til fordel for robotter på byens affaldsanlæg, der klarer arbejdet. Det er en stor opgave, som det ikke er realistisk at gennemføre på fire år — og som ikke er finansieret.

Man har dog et forslag til finansieringen af, at metroen til Lynetteholm kommer ned under jorden i stedet for at være en højbane — nemlig en nedsættelse af kravet om, at 25% af de nye boliger på Lynetteholm skal være almene boliger. Om dét regnestykke går op, fremlægger Ryle dog ikke tal for.

Samlet realisme-karakter:

02

Den tilstrækkelige præstation (egentlig ikke 'tilstrækkelig', men dog et hak bedre end liste M og O)

Alternativet (Å)

Karoline Lindgaard fra Alternativet vil lave flere bylivsgader og gøre den kollektive transport billigere. Der er i 2029 også etableret park & ride-anlæg i udkanten af byen, så bilisterne kan stoppe her og tage moderniserede S-tog eller metro videre ind til byen.

Ladegårdsåen er åbnet, og der er plantet tusinder nye træer og placeret meget mere kunst i det offentlige rum.

Med en ny klimaplan er man på vej mod reelt at gøre København klimaneutral i 2035, og afbrænding af biomasse er udfaset til fordel for geotermi, vind og sol.

København har også helt droppet at anlægge Lynetteholm, og i stedet bliver der bygget nye boliger ved stationer og ved fortætning af den eksisterende by — også i forstaden.

"Kontorørkener" er omdannet til boliger, og flere P-huse huser nu ungdomsboliger.

Alternativets vision omfatter mange flere punkter — og det er næppe realistisk at komme i mål med de fleste af dem inden 2029.

Men man har et klart udspil til finansieringen: Roadpricing i hele hovedstadsregionen, en tredobling af prisen på beboerlicenser til parkering og stoppet for Lynetteholm.

Roadpricing vil potentielt kunne indbringe 15 mia. kroner om året har en analyse fra i år vist — et potentielt transformativt beløb.

Med de gældende regler vil overskuddet fra dyrere beboerlicenser dog tilfalde staten — og det er uklart, hvor meget der vil kunne spares ved at opgive Lynetteholm. Indtil videre har Københavns Kommune forpligtet sig til at lægge 125 mio. kroner om året frem til 2045 til udbygningen af Lynetteholm og metroens nye linje M5.

For at gennemføre flere af klimatiltagene kræves dog lovændringer på Christiansborg — ændringer som Alternativet dog mener er realistiske, da de er "essentielle" for at kunne indfri beyns og landets klimaambitioner.

Samlet realisme-karakter:

7

Den gode præstation (udspillet er urealistisk ambitiøst for en periode på fire år — men det er ovevejende konkret, og liste Å har et klart udspil til finansieringen)

Venstre (V)

Jens Kristian Lütken og Venstre vil oprette nye P-pladser og lave en app, der viser bilisterne, hvor der er ledige pladser.

Der er allerede forsøg i gang med realtime-visning af ledige P-pladser, så det er ikke urealistisk. Men en udrulning med sensorer på alle byens P-pladser vil forventeligt koste mere end 150 mio. kroner, ligesom det vil koste adskillige millioner årligt at leje flere private P-pladser til byens beboere, som Venstre ønsker.

Det er i det store kommunale billede ikke enorme udgifter, men dog betragtelige beløb. Og ingen finansiering følger med det ellers konkrete udspil fra Lütken.

Liste V vil også koordinere byens vejarbejde bedre — et arbejde der allerede er sat i gang og som relativt set ikke koster alverden.

Byggesager går i Venstres Købenahavn anno 2029 hurtigere gennem rådhusets sagsbehandling — dog uden detaljer om hvordan det sker, eller finansieringen af det.

Der er også mange flere små arealer med grønt spredt ud over hele byen. Igen er det uden finansiering, men det er dog økonomisk set ikke en enormt stor opgave at løfte.

Og så er der bygget flere ejerboliger ved hjælp af "en række snedige greb", som Lütken og Venstre dog ikke kommer nærmere ind på, hvad er.

Samlet realisme-karakter:

4

Den jævne præstation (det er ikke overbevisende uden finansiering, men udspillene er dog økonomisk set relativt beskedne, så derfor mere realistiske end visse andre. Til sammenligning havde Københavns Kommune i 2024 anlægsudgifter for i alt ca. 4 mia. kroner).

Radikale Venstre (B)

Christopher Røhl fra Radikale Venstre lover et København anno 2029 med 10.000 ekstra, grønne boliger — ikke mindst gennemført ved at give tilladelse til 'fortætning' (højere bebyggelsesprocent) mod krav om at byggeriet er grønt, fx ved at bygge i træ.

Sådan en beslutning ligger inden for kommunens ressort, og liste B vil lade markedet selv stå for finansieringen. Der skal blot stilles nye krav til bygherrerne.

Røhl ser også en by, hvor de tunnelførte Lygte Å og Ladegårds Å er kommet op til overfladen igen — og den ene Bispeengbue er revet ned.

Begge dele er p.t. kun på analysestadiet, og det er formentlig vel optimistisk at regne med realisering i løbet af fire år. Men Røhl ser finansieringen komme fra kommunens normale budget og den pose penge, som staten mere eller mindre har lovet Københavns og Frederiksberg Kommune som betaling for, at kommunerne overtager ejerskab og drift af Bispeengbuen.

Forsyningselskaberne kan også spæde til med de midler de har til klimaprojekter — noget som HOFOR for nyligt bekræftede muligheden for.

Tre cykelbroer over havnen er også enten bygget eller på vej. Finansieringen skal tages fra kommunens egen cykelpulje og fra statens ditto.

Staten har allerede lovet medfinansiering til Refshalebroen, men om der over fire år kan findes yderligere måske 2-300 millioner kommunale kroner til yderligere to broer er måske lidt mere usikkert. Den igangværende renovering af Langebro er dog berammet til at koste 700 mio. kr., så i dét lys er beløbet ikke enormt.

I Middelalderbyen er der i 2029 kommet flere gågader, og de nye bydele som Ørestad og Sydhavn har fået de handelsstrøg, de mangler i dag. Finansieringen skal komme løbende fra kommunens egne budgetter og fra erhvervslivet selv — som dog ofte ikke er glade for idéen om selv at skulle betale forbedringer i byrummet.

Og så er det blevet dyrere at parkere i byen, mens kommunen lejer flere P-pladser til beboerne. På den måde er noget af gadeparkeringen flyttet ind i huse og -kældre.

Højere parkeringspriser vil dog formentlig ikke komme kommunen til gode, da alt over en hvis indtægt skal afleveres til staten. Og det er dyrt at bygge P-huse og også dyrt for kommunen at leje private P-pladser. Alene i år bruger man allerede 54 mio. kroner.

Samlet realisme-karakter:

10

Den fortrinlige præstation (et lidt for stærkt ord, faktisk, men i selskabet er Røhl's udspil det klarest præsenterede)

Socialistisk Folkeparti (F)

Sisse Marie Welling er i spil som overborgmester, og fra dén stol ville hun garantere "100 grønne gader i byen" — altså mange flere af de såkaldte "grønne bylivsgader".

Det er kommunens helt egen beslutning at lave flere af dem, men finanseringen lægger Welling ikke frem. Hver gade koster dog "kun" et ét-cifret millionbeløb i den lave ende at indrette.

SF vil også bruge noget af Københavns bugnende pengekasse på at købe boligejendomme, så man kan tilbyde 10.000 lejeboliger til en relativt billig leje.

For nogen er forslaget kontroversielt, da et stort opkøb kan skubbe priserne på ejerboliger opad og kun vil kunne hjælpe et mindretal, men manøvren er altså finansieret og kan laves uden statslig involvering.

Om man kan få 10.000 boliger for 10 mia. kroner, som SF lægger op til, er dog nok mere end tvivlsomt, da det svarer til 1 mio. kroner pr. bolig — langt under markedsprisen på en 2V'er i dag.

SF vil også leje private P-pladser, så nogle af dem på gaden kan nedlægges. Dét kan en kommune også selv vælge at gøre, men p.t. bruger man i forvejen 54 mio. skattekroner om året på at leje P-pladser til bilister med beboerlicens.

Welling siger, at man kan leje endnu flere "inden for kommunens budget", men der skal mange penge til for, at det batter noget. Der er i dag ca. 125.000 kommunale P-pladser i gadeniveu, og at nedlægge blot 10% af dem ved at erstatte dem med lejede pladser væk fra gaderne ville koste kommunen yderligere 237 mio. kroner om året — et meget betydeligt beløb.

Liste F lover også, at København i 2029 er godt i gang med at planlægge metro til Nordvest, Brønshøj og Valby.

Københavns Kommune er allerede klar over, at man ikke kan finansiere ret meget mere metro med By & Havn-modellen.

SFs svar er, at staten træder til med penge — eller at der indføres en trængselsafgift på bilismen. Staten har historisk set ikke været glad for direkte støtte til Københavns metro, så en trængselsafgift er nok det mest realistiske. Den vil dog også kræve statslig accept.

Samlet realisme-karakter:

7

Den gode præstation (sådan da — særligt nogle af tankerne om finansiering er ganske luftige, men som i Alternativets forslag er roadpricing potentielt en afgørende faktor)

Konservative (C)

De Konservatives Jakob Næsager spiller kontant ud om byens metro. Han svarer ikke på, hvad der kan nås inden 2029, men med Konservative ved roret har byen i 2050 syv nye linjer eller forlængelser i forhold til i dag.

Finansieringen er kreativ: Fordi metroen også kan bruges som beskyttelsrum, kan staten bruge en pæn del af de midler den har lovet NATO at bruge på militæret på metro i stedet.

Både staten og NATO skal dog her være med på legen, og der vil skulle flere penge til. De skal — som for Liberal Alliance — komme ved en lavere andel af alment byggeri på Lynetteholm og flere tilladelser til at private udviklere kan fortætte byen andre steder.

Liste C fremlægger dog ikke et egentligt regnestykke, der redegør for, at de greb kan finansiere hele syv metroudvidelser.

Næsager vil også give alle københavnere en garanti for en P-plads i nærheden af hjemmet. Det skal bl.a. ske ved at etablere nye P-huse og ved at stille alle offentlige parkeringspladser til rådighed for alle uden for normal arbejdstid.

Finansieringen skal komme fra de P-indtægter, som kommunen allerede har. Næsager nævner et beløb på omkring 350 mio. kroner, men reelt har kommunen kun en indtægt på godt 200 mio. kroner om året, når regnskabet gøres op.

Det er dog stadig et betydeligt beløb, som Københavns Kommune selv vil kunne beslutte at bygge P-kældre for. I dag indgår beløbet dog i den almindelige kommunekasse, så der vil stadig være tale om, at pengene skal prioriteres til fordel for noget andet på det kommunale budget.

Næsagers sidste tre punkter er mere flyvske og uden finansiering.

Konservative vil f.eks. både have en biltunnel mellem Amager og Sjælland og H.C. Andersens Boulevard ned under jorden — hvilket umuligt kan ske inden 2029.

Blot at lægge H.C. Andersens Boulevard under jorden vil også koste op mod 3 mia. kroner, som Næsager ikke peger på en mulig finansiering af.

02

Den tilstrækkelige præstation (reelt ganske utilstrækkelig, men her er dog tilløb til nogle finansieringsdéer)

Socialdemokratiet (A)

Pernille Rosenkrantz-Theil vil tage mere hensyn til naturen og beboerne, når der bygges nyt.

Præcis hvad hun mener med dét er ikke klart, men gennem lokalplanerne er det inden for det kommunale område, at sætte rammerne for, hvad der må bygges i byen.

Liste A lover også mindre stål, glas og beton — og næsten udelukkende karrébyggerier i 5. sals højde.

Der har været kritik af, at det kan skubbe til boligpriserne, da man kan lave flere boliger på samme plads, når man kan bygge højere. Men igen kan Københavns Kommune selv sætte rammerne for byens byggeri — og nye rammer vil ikke umiddelbart betyde nye udgifter for kommunen.

Til sidst vil Socialdemokratiet "sikre parkeringspladser nok" — uden dog i oplægget at komme ind på hvordan. Tidligere har Rosenkrantz-Theil dog også spillet ud, at der skal lejes flere private P-pladser og bygees flere parkeringsanlæg.

Detaljer om finansieringen har det været sparsomt med, og Rosenkrantz-Theil siger intet om det i svaret på vores spørgsmål.

Samlet realisme-karakter:

00

Den utilstrækkelige præstation (udspillet kræver ikke statslig involvering, og flere punkter kræver ikke finansierng — men det er det mindst konkrete af alle 10, og ingen finansieringstanker er fremlagt overhovedet)

Enhedslisten (Ø)

Borgerrepræsentationens største parti slutter af.

Line Barfod kan også blive byens næste overborgmester, og hun vil ikke mindst lave et huslejeloft i byen.

Dét vil dog skulle gennemføres i Folketinget — og ikke på Københavns Rådhus — og Barfods oplæg er, at en overborgmester fra Enhedslisten "reelt kan og vil lægge pres på regeringen", så den stopper med at være "københavnerfjendsk".

Hvordan det pres vil blive omsat til et politisk flertal for et huslejeloft er ikke klart.

Liste Ø vil også hæve de almene boligers maksimumbeløb, så der kan bygges flere af dem. Det kan heller ikke gøres af kommunen, men her fik Barfod en hånd fra regeringen for nogle dage side, da netop dette er en del af dens nye boligpakke.

Barfod vil dog også gerne have mulighed for at stille krav om 50% — i stedet for 25% — almene boliger i nybyggeri. Og det er igen ikke noget, som kan besluttes på kommunalt niveau.

Hun mener dog, at et nyt overborgmester-parti i København kan lægge mere pres på Socialdemokratiet på Christiansborg.

Flere af byens åer er kommet frem igen i 2029, og på Åboulevarden vil Barfod etablere den grønne 'Københavns Boulevard' — en indsnævring af kørebanerne til fordel for fortove, cykler og mange træer.

En fritlæggelse af Ladegårdsåen og etableringen af Københavns Boulevard vil koste 500 mio. kroner, siger Barfod, og delt ud over flere år vil det beløb kunne afsættes på kommunens eksisterende budgetter, mener hun.

Barfod laver dog her en fejl, for de 500 mio. kroner er alene det overslag som arkitekterne bag forslaget om 'Københavns Boulevard' har lagt frem — og det indeholder ikke en fritlægning af Ladegårdsåen. Den vil altså kræve flere midler — som dog måske delvist kan komme fra HOFOR.

Enhedslisten med Barfod i spidsen vil også fjerne mange P-pladser for at prioritere byens cykeltrafik med bredere cykelstier og flere cykelgader. En finansiering følger ikke med, men sammenlignet med nye biltunneller og mere metro er vi i den økonomisk lettere ende af spektret.

Samlet realisme-karakter:

4

Den jævne præstation (vi er ikke i den mest udgiftstunge afdeling, men der mangler særligt finansiering til fritlæggelse af byens åer, og flere beslutninger kan ikke tages af kommunen selv)